Temadag om Digital Oplevelsesorienteret Markedsføring
Netværket TEKNE sætter fokus på Digital Oplevelsesorienteret Markedsføring og inviterer til temadag i samarbejde med Workz a/s og Forskerkontakten.
På 1-dags workshoppen gives der bud på utraditionelle måder at arbejde med markedsføring i form af involverende storytelling, hvor publikum aktiveres i stedet for passivt at konsumere markedsføringen via traditionelle envejskanaler.
Der forklares om metoder til større grad af brugerinvolvering, oplevelsesbaseret kommunikation, brug af nye medieplatforme og metoder til at skabe konvergens mellem disse.
Teoretisk tages der afsæt i bl.a. storytelling, retorik, systemteori og semiotik og i filmverdenens måder at arbejde med historiefortælling, nye medier og tendenser. Der gives nationale og internationale eksempler bl.a. hentet i film- og spilbranchen, og workshoppen byder på en vifte af teknikker, strategier og øvelser, der forhåbentlig kan inspirere og provokere.
Workshoppen er udformet som en intensiv blanding af teori, inspiration og eksempler som bud på at nytænke de traditionelle markedsførings- og kommunikationskanaler og praktisk arbejde med øvelser og redskaber.
Workshoppen faciliteres af og afholdes hos Workz a/s i Filmbyen i Hvidovre.
Workz a/s er resultatet af en fusion i sommeren 2008 mellem Zentropa Interaction, Zentropa WorkZ og Reflection in Action. Der vil være mulighed for en guidet rundvisning i Filmbyen efter workshoppen.
Download programmet her.
Praktiske oplysninger
Prisen er ekskl. moms og inklusiv frokost, kaffe og rundvisning i Filmbyen.
Der er begrænset antal pladser.
Tilmelding er bindende pr. 11. februar 2009.
TEKNE forbeholder sig retten til at ændre i programmet eller aflyse ved for få tilmeldinger.