Home | Oversigt        

nyhedsbrev

Nummer 7 - november 2008

Kort nyt

Husk åbningen af Caretech Innovation 18. november

Som tidligere annonceret søsættes Alexandra Instituttets nye projekt-platform inden for sundheds-it – Caretech Innovation – ved et stort kick-off arrangement i Turbinehallen, Århus, tirsdag 18. november.

Caretech Innovation skal igangsætte ca. 15 projekter, der skal skabe innovative it-løsninger i regionens sundhedssektor. Projekterne vil trække på den nyeste forskning, samtidig med at de har et skarpt forretningsmæssigt perspektiv.

Se invitationen til arrangementet her.

Mulighed for samarbejde mellem danske og tyske virksomheder

Det danske innovationscenter i München tilbyder danske virksomheder hjælp til kontakt med tyske virksomheder.

Den tyske og dermed reelt den bayriske IKT-sektor (informations- og telekommunikationsbranchen) er yderst interessant set med danske øjne - ikke blot fordi den repræsenterer minimum en tredjedel af hele Tysklands IKT-sektor, 20.000 virksomheder, 300.000 arbejdspladser og udgør en omsætning på omkring 100 milliarder Euro, men især fordi innovationslokomotiver som Siemens, NTT, SAP, Infinion samt en lang række globale spillere alle er placeret i og omkring München. Herudover eksisterer der et veletableret IKT-cluster, der som en del af den bayriske "Cluster Offensiv", skaber de helt rigtige rammer for netværk, videndeling og ikke mindst forretningsmuligheder.

Hvis du er interesseret, er der den 10.-11. november mulighed for at få en snak med innovationschefen fra Innovationscentret i München, John Jacobsen. Han kigger gerne forbi for en uforpligtende snak om IKT-muligheder, R&D, innovation, netværk (se også vedlagte), inkubationsmuligheder mv. på Danmarks største eksportmarked.

Hvis du er interesseret, så send en kort e-mail til John Jacobsen via johjac@um.dk.

 

© Alexandra Instituttet A/S