Museumsinstitutionen står over for mange udfordringer i disse år, hvor konkurrencen om publikums gunst skærpes i takt med, at udbudspaletten af kultur- og underholdningstilbud vokser. Dels er museumsinstitutionen under forandring, idet fokus flytter sig fra samlingen til brugerne, hvormed den fagspecifikke monolog udskiftes til fordel for en dialog med publikum. Dels udfordrer de digitale teknologier den mere traditionelle formidlingspraksis og brugerne, der nu forventes at engagere sig på nye måder som forbrugere af kulturtilbud. Museumsinstitutionerne tvinges således til at tænke nyt og anderledes. I den forbindelse er der kommet et øget fokus på brugerinddragelse, brugerdreven innovation, oplevelsesbaseret formidling, strategisk kommunikation og branding, hvilket ligger fjernt fra museernes traditionelle arbejdsform.
Antologien er en samling af artikler af danske forskere og kulturarbejdere, der sætter fokus på digital kulturformidling i et brugerperspektiv. Med udgangspunkt i en række cases, ser antologien nærmere på, hvad der sker, når museumsinstitutionerne åbner dørene for brugerne og inviterer inden for til idé-generering og udvikling af digitale formidlingstiltag.

Titel:
Digital Kulturformidling i et brugerperspektiv
Indsatsområde:
Digital formidling
Indhold:
Artikler om digital kulturformidling
Målgruppe:
Kulturinstitutioner, udannelsesinstitutioner, formidlere med interesse i digital formidling
Teknologi:
Bog/print
Partnere:
Kulturarvsstyrelsen, TEKNE
Tidspunkt:
1.11.08 – 1.05.09
Kontakt:
Netværkskoordinator Anne Sophie Løssing, annesophie.loessing(at)alexandra.dk