TEKNE nyhedsbrev

Kære modtager af TEKNEs nyhedsbrev!

Så blev det november og tid til et nyt nyhedsbrev fra TEKNE. Der er travlt på sekretariatet med diverse arrangementer og projekter. I september og oktober har vi haft en del arrangementer i form af både foredrag og koncerter. På projektsiden arbejdes der på højtryk med vores to udstillingsprojekter, ARoS og IMPACT, samt en antologi for Kulturarvsstyrelsen.

TEKNE har snart eksisteret i tre år og står over for at skulle genansøge om forlængelse. I denne proces kigger vi tilbage og gør status over netværkets aktiviteter og projekter, og konklusionen er, at vi er kommet rigtig langt med at etablere et netværk for digital kunst og digitale oplevelser. Ambitionen er at fortsætte arbejdet og videreudvikle netværket samt vores arrangementer og ydelser. En af målsætningerne er at få etableret en fast arrangementsrække til vores medlemmer, der skal byde på en kombination af gå-hjem-møder og temadage. En anden af vores prioriteter er erhvervsprojekter, hvor vi etablerer samarbejdsprojekter mellem kunstnere og erhvervsliv. Det har vi allerede sat gang i her i efteråret, og det vil ligeledes få en stor vægtning i fremtiden.

KORT OM VORES PROJEKTER & ARRANGEMENTER

AFHOLDTE
Onsdag d. 16. september havde TEKNE to arrangementer. I Århus havde vi den new zealandske kunstner Janine Randerson på besøg. Her fortalte hun om sin artist-in-residence på DMU (Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet), hvor hun i september researchede på et værk til IMPACT.

På ITU i København afholdt vi vores første DOM-arrangement Cross Media og gaming som unikke markedsføringsstrategier. Arrangementet var en stor succes med gode oplæg og stor diskussionslyst.

TEKNEs huskomponist Puzzleweasel takkede af med to koncerter. Den første var i Falken, Musikhuset, d. 2. oktober for de gymnasieklasser, som Peter havde besøgt som en del af sine formidlingsaktiviteter. Falken var stuvende fuld, og stemningen var god på en helt almindelig torsdag eftermiddag.

Lørdag d. 11. oktober spillede Peter sin afskedskoncert ved Prototype-aften på Musikcaféen. Peter spillede de fire værker, som han har komponeret for TEKNE.

Onsdag d. 29. oktober havde vi DOM-temadag om Lydens magt – et kommunikativt potentiale. Dagen bød på oplæg ved tre oplægsholdere, der gav forskellige perspektiver på lyd, dens virkning på os og dens anvendelse i markedsføring. Der var stor interesse for arrangementet og en god diskussion.

KOMMENDE
I februar vender vi tilbage med nye arrangementer. DOM byder på to arrangementer: en temadag og en workshop. Du kan følge med på vores hjemmeside.

D. 10. februar 09: Kunst som markedsføringsstrategi og markedsføringen af kunst
Seminaret sætter fokus på, hvordan kunst og erhvervsliv kan lære af hinandens arbejdsmetoder, der kan føre til nye ideer med øget omsætning til følge. Vi får bl.a. besøg af den russiske netkunst-pioner og mediekunstner Alexei Shulgin, der vil fortælle om sit butikskoncept Electroboutique, som er udstillet på Enter Action – Digital Art Now på ARoS.

D. 25. februar 09: Alternativ Markedsføring med involverende storytelling
1-dags workshop med Zentropa Workz, der fokuserer på alternativ markedsføring. Her gives der bud på utraditionelle måder at arbejde med markedsføring i form af involverende storytelling, hvor publikum aktiveres i stedet for passivt at konsumere markedsføringen via traditionelle envejskanaler. Workshoppen afholdes hos Zentropa Workz i Filmbyen i Hvidovre og er inklusiv en rundvisning i det inspirerende filmmiljø.

PROJEKTER

Antologi
I samarbejde med Kulturarvsstyrelsen er TEKNE i gang med at redigere en antologi, hvor Anne Sophie Løssing er redaktør. Antologien omhandler brugerperspektiver i digital kulturformidling og skal udkomme i maj 2009.

MMEx
TEKNE er med i konsortiet bag MMEx, der har søgt Region Midtjylland om 15 mio. kr. til fortsat udvikling og etablering af Danmarks første internationale kompetence-, viden- og facilitetscenter for udvikling, produktion og salg af digitale formidlingsløsninger.

ARTIKLER/INTERVIEW

Ars Electronica
I begyndelsen af september var TEKNE sammen med Center for Digital Æstetik til den årlige digitale kunstfestival Ars Electronica i Linz. Vi har indbudt to nye ph.d.-studerende med tilknytning til Center for Digital Æstetik om at anmelde et værk fra årets udstilling.
Pernille Leth-Espensen, som er ph.d.-studerende på kunsthistorie, anmelder et af festivalens helt store trækplastre Bleu Remix, som er en performance af kunstneren Yann Marussich.
Tobias Ebsen anmelder årets Golden Nica i kategorien Interaktiv kunst Image Fulgurator – et intervenerende værk af den tyske kunstner Julius von Bismarck. Tobias Ebsen er ph.d.-studerende i forskningsprojektet DUL (Digital Urban Living).

Anmeldelse: Bleu Remix

Af Pernille Leth-Espensen

Et af de mest omtalte kunstværker på Ars Electronica 2008 var værket Bleu Remix, en performance af kunstneren Yann Marussich. Performancen varede en time. Man kom ind i et lokale, der var helt mørklagt bortset fra en belyst glasmontre i midten hævet op fra gulvet. Herinde sad kunstneren kun iført et par hvide underbukser. Efter nogen tid begyndte hans fodsåler og armhuler at blive blå, og dernæst begyndte der at dryppe blå farve ud af kunstnerens næsebor og mund. Efterhånden løb der blå farve ud gennem porerne over hele kroppen. Værket var akkompagneret af musik mixet af lyde fra Marussichs krop af kunstneren Andreas Kurz.

Som tilskuer reagerede jeg på værket med både fascination, undren over hvordan det kunne lade sig gøre, samt et næsten fysisk ubehag ved at se, at huden der normalt er en beskyttende hinde omkring vores krop blev gennemtrængt indefra. Jeg havde både lyst til at se på det og at se væk. Som en hverken-eller strategi betragtede jeg performancen indirekte ved se op i loftet, hvor den var spejlet. Idet man forestiller sig, hvordan det er at være i kunstnerens sko, skærper værket ligeledes sanserne og opmærksomheden på ens egen krop.

Værket undersøger vores opfattelse af kroppen og af kropslige processer og udforsker grænsen mellem indre og ydre og mellem kunstigt og naturligt. Det kan også ses som et udtryk for en drøm om, at et kunstværk ikke kun er form, men at det indre sprænger formen, og kunsten viser et ‘rent’ umedieret indhold. Ligeledes er det en (ironisk?) bogstaveliggørelse af en romantisk kunstneropfattelse, hvor kunstneren må krænge sit indre ud og give sit hjerteblod for at lave det gode kunstværk.

Referencer
Mødet mellem hud og blå farve kan være en reference til kunstneren Yves Kleins performances Anthropométries fra 1960’erne, hvor kvinder smurte sig ind i blå farve, hvorefter de rullede sig på et lærred. Hudens aftryk på lærredet skabte således kunstværket. Denne interesse for udforskning af huden i kunsten kan hænge sammen med, at der som Michel Serres bemærker i artiklen “Lærred, Klæde, Hud” er en række ligheder mellem huden og lærredet, huden er i en vis forstand et lærred.

Yves Klein, Anthropométrie (ANT 130), 1960. Klik her for at se værket i større format.

Kunstværket refererer ligeledes til den kristne ikonografi. Den blege og senet muskuløse nøgne mand med hvid underbeklædning og et lidende udtryk i ansigtet henviser til billeder af den lidende Kristus med blod fra de fem sår eller til billeder af Skt. Sebastian med kroppen gennemboret af pile. Et eksempel kunne være Statens Museum for Kunsts hovedværk Kristus som den lidende frelser af renæssancekunstneren Andrea Mantegna.

Andrea Mantegna, Kristus som den lidende frelser, 1495-1500, Tempera på træ. Klik her for at se værket i større format.

Kemi
Kunstneren har ikke selv villet fortælle, hvordan værket har kunnet lade sig gøre, men på en hjemmeside nævnes det, at det er gennem indtagelse af stoffet methylenblåt. Det virker sandsynligt, idet methylenblåt er et meget kraftigt farvende stof, der bl.a. har været brugt som malariamedicin, og som medicin havde den bivirkning, at det farvede det hvide i øjnene og huden blå. Øget svedproduktion har også været rapporteret som bivirkning (se databasen Micromedex, Drugdex).

Værkets udforskning af kropslige processer og af huden som grænseflade mellem indre og ydre er interessant, dog var selve performancen med dens martyr re-enactment en anelse for patosfyldt for min smag.

Michel Serres: “Lærred, Klæde, Hud” i Billedets onde ånd, Det Kgl. danske Kunstakademi, Kbh. 1990.

Link: www.yannmarussich.ch/index.php?m1=2&p=14

Anmeldelse: Image Fulgurator hacker dine feriebilleder

Tekst og billeder af Tobias Ebsen

Søndag eftermiddag i Brucknerhaus, Linz, bød blandt andet på præsentationer af dette års prisvindere af Ars Electronicas Golden Nicas. Heriblandt var vinderen i kategorien Interactive Art, den unge tyske kunstner Julius von Bismarck, der vandt med værket Image Fulgurator. Under præsentationen demonstrerede han værket og præsenterede hans tanker om værkets brug og misbrug

Image Fulgurator er en slags omvendt kamera. I stedet for at tage billeder projicerer det billeder ud gennem linsen i samme splitsekund, det opdager, at andre tager et billede. Apparatet kan dermed snige billeder, symboler og tekst ind i folks fotografier, uden at de selv eller andre opdager det.

Under præsentationen inviterede Julius von Bismarck en tilfældig fotograf op på scenen og bad hende om at tage et billede af en person blandt publikum. Samtidig pegede von Bismarck sin Image Fulgurator på samme person (Joachim Sauter, Art+Com). Efter billedet var taget, kunne fotografen fremvise et portræt, hvor personen tydeligt havde en due afbildet på trøjen.

Teknikken bag dette mystiske apparat består i al sin enkelhed af et gammelt ombygget kamera, hvor blitzen kan lyse igennem lysbilleder af fremkaldt film. En lyssensor registrerer, hvornår et andet kamera affyrer sin blitz, og kan i løbet af millisekunder nå at snige et ekstra billedlag ind i det netop fotograferede motiv. Simpelt, men yderst effektivt.

Julius von Bismarck har med dette apparat lavet en række interventioner ved forskellige seværdigheder rundt omkring i verden, hvor almindelige menneskers feriebilleder er blevet hacket, manipuleret og kommenteret af kunstneren. På udstillingen i OK Centrum i Linz var der udstillet et billede fra den himmelske fredsplads i Beijing, hvor det var lykkedes von Bismarck at "fluguere" motivet af en due oveni det store portræt af Mao Zedong. Med en slet skjult reference til René Magrittes L'Homme au Chapeau Melon, henvises hermed til Magrittes tematisering af billedets virkelighed og forskydningen af virkeligheden gennem realisme og manipulation. Image Fulgurator deltager utvivlsomt i en diskurs omkring billedets realisme og autenticitet, der har eksisteret siden fotografiets opfindelse i starten af det nittende århundrede. Samtidig rejser værket en række nye spørgsmål om retten til billeder i det offentlige rum – hvem har magten til at vælge, hvad der vises i vores fælles billedrum? Hvor går grænserne for, hvad man kan tillade sig at udtrykke? Og hvilken rolle spiller den fotografiske dokumentation, når fotografiet ikke længere er et udtryk for virkeligheden?

På konferencen i Linz blev Julius von Bismarck spurgt om, hvorvidt han så sit værk som politisk kunst:

- Selvfølgelig. [...] Jeg ved ikke, om politisk er det rette ord – måske er det medie-politisk eller visuel-politisk. Når jeg laver noget med et Mao-portræt, kan jeg ikke sige, at det ikke er politisk. Men jeg prøver at lave noget, der ikke er er "Befri Tibet" eller noget i den retning, der ville bliver forstået direkte. Så jeg prøver at lave en kommentar [...] på en abstrakt måde. Ikke direkte politisk.[1]

Her betoner von Bismarck et andet interessant aspekt af Image Fulgurator, idet han fremhæver indholdet af sine billed-kapringer som afgørende for værket. I stedet for politisk-aktivistiske floskler efterlader han symboler og kommentarer, der er mere flertydige i deres karakter og rummer et potentiale for fortolkning. Julius von Bismarck gør hermed opmærksom på, at apparatet også kan misbruges med et politisk eller kommercielt formål. Derfor er han i øjeblikket i gang med at søge patent på teknologien og de grundlæggende principper bag den i et håb om at have kontrollen over den kommercielle fremstilling og brug af værket. Heri ligger på sin vis en erkendelse af at have skabt et potentielt skadeligt våben, men von Bismarck har, i kraft af sit patent, forsøgt at begrænse dets brug. Patentet indgår derfor også i diskursen om rettigheder, ejerskab og autenticitet, der var de centrale emner i dette års Ars Electronica-konference.

Image Fulgurator er utvivlsomt meget mere end blot et apparat, men består også af en debat om repræsentation, budskaber og rettigheder, der rækker langt ud over værket. Værket og kunstneren reflekterer over disse aktuelle temaer og kommer med et interessant bud på hvordan de kan takles i fremtidens kamp om det offentlige rum.

Læs meget mere om værket på kunstnerens hjemmeside.

[1] Oversat fra engelsk. Hør hele sessionen her.

Interview
I forrige nyhedsbrev lovede vi at fortælle lidt om den udstilling om digital kunst, som TEKNE kuraterer for ARoS. Udstillingen har fået titlen Enter Action – Digital Art Now og åbner d. 6. februar 2009. Vi bringer her et interview med de to kuratorer Anne Sophie Witzke og Anne Sophie Løssing samt overinspektør på ARoS Gitte Ørskou, der kan løfte sløret for nogle af de overvejelser, der ligger bag udstillingen.

Interaktiv kunst på ARoS

Af Rasmus Vibild

Enter Action er titlen på en udstilling med digital kunst, som ARoS, Århus Kunstmuseum, åbner til februar. Udstillingen skabes i et samarbejde mellem museet og TEKNE.

Udstillingen består af tre dele i hver sit ”rum”: på museet, i byrummet og på nettet. De tre dele er en konsekvens af den form, som digital kunst har. Digital kunst bryder rammer og grænser og er ikke forbeholdt det traditionelle museumsrum. Den lever en del af sit liv på nettet, og via bl.a. mobiltelefoner og GPS-teknologi kan den knyttes til fysiske steder omkring os.

Markering af fødselsdag
Enter Action viser en række nyere og stærke værker af anerkendte, internationale kunstnere som Rafael Lozano-Hemmer, Ben Rubin, Mari Velonaki, Erik Olofsen og Alexei Shulgin.

Det er museets overinspektør og chef-kurator Gitte Ørskou, der har taget initiativ til udstillingen. Hun har udvalgt Anne Sophie Witzke og Anne Sophie Løssing fra TEKNE-netværket til at kuratere udstillingen. Enter Action indgår i fejringen af museets 150 års fødselsdag. Fødselsdagen markeres først med en udstilling, der tager udgangspunkt i museets første kunstsamling fra 1859. Derefter tager museet med Enter Action temperaturen på den digitale samtidskunst.

- Museerne har en slags skizofren identitet, siger Gitte Ørskou.

- På den ene side har de en forpligtelse til at bevare og formidle vores kulturarv, på den anden side skal de reflektere den samtid, de er del af og vise hvilke nye veje kunsten afsøger.

- I vores digitale tid er det de digitale medier, som afsøges kunstnerisk. Med Enter Action tager vi temperaturen på samtidens kunst, og viser hvad kunst også er i dag.

Aktiv deltagelse
Digital kunst inviterer ofte til aktiv deltagelse. Derfor vil der også være rig mulighed for at interagere med værkerne på Enter Action, der viser både interaktiv installationskunst, robotkunst og lyd- og videoinstallationer.

- Et normalt kunstværk vil typisk være et afsluttet, autonomt værk. Mange af værkerne på Enter Action er interaktive, så de først realiseres i mødet med beskueren. Man skal gøre et eller andet for at komme til at opleve kunstværket. Hvis man ikke gør det, er det ikke den samme oplevelse, forklarer Anne Sophie Witzke.

- I de forskellige værker skal beskueren bruge forskellige dele af sanseapparatet til at interagere med. På den måde gør udstillingen os opmærksom på, hvordan medierne er med til at ”forlænge og forstærke” vores sanser. Værkerne kan f.eks. blive aktiveret ved hjælp af beskuerens puls eller åndedræt, og derved flytter de vores opmærksomhed fra værket tilbage på vores egen krop.

Kunstværkerne er dog ikke udelukkende interaktive på den direkte måde. Et af værkerne på udstillingen henter f.eks. information ind fra nettet, som så omsættes visuelt under udstillingen. På den måde benytter værket sig af materiale, som vi alle på en måde er med til at producere. Værket er i evig forandring gennem de informationer, det henter ind i museet, fortæller Anne Sophie Løssing.

Oplevelse og indsigt
Omdrejningspunktet for udstillingen Enter Action er, at vi lever i en teknologisk virkelighed, hvor vi er omgivet af medier og teknologier i alle livets sammenhænge. Dette kommer til udtryk på forskellige niveauer i de udstillede værker. En række af værkerne tematiserer, hvordan den teknologiske virkelighed på godt og ondt har ændret vores liv og samfund. Det sker gennem emner som interaktivitet, overvågning, kunstigt liv og informationssystemer. Andre værker forholder sig overvejende til teknologien som et instrument, der udvider vores sanseoplevelse af verden. Dette er særligt tydeligt i de interaktive installationer, der undersøger, hvordan teknologierne sætter beskuerens krop i spil.

NÆSTE NUMMER

TEKNEs næste nyhedsbrev udkommer d. 9.01.09. Vi har indbudt ph.d.-studerende Tatiana Bazzichelli til at fortælle om hactivism. Tatiana er netop nu i færd med at lægge sidste hånd på sin bog, som omhandler kunstneriske netværk i Italien. Tatiana præsenterer sin bog d. 4.12.08 på Aarhus Universitet. Du kan læse mere om tid og sted her.

Bogen lanceres i sammenhæng med en præsentation af Master Copy ved Erik Pold (Liminal DK). Stykket vises kl. 20.00. Se mere information her.

Hvis du har nogle nyheder eller arrangementer, som det ville være relevant for TEKNE at oplyse om, er du velkommen til at henvende dig til kristian.kramer@alexandra.dk.

Mange hilsner fra TEKNE

FAKTA OM TEKNE

TEKNE, som har sekretariat hos Alexandra Instituttet, er et landsdækkende netværk for digital kunst og oplevelser. Det henvender sig til kunstnere, forskere, virksomheder og kulturinstitutioner, der anvender og eksperimenterer med digitale medier i kunstneriske og kreative processer.