TEKNE nyhedsbrev

Kære modtagere af TEKNEs nyhedsbrev!

Dette nyhedsbrev følger op på to travle måneder, hvor TEKNE har været involveret i en lang række digitale kunstbegivenheder. Først og fremmest har der været åbningen af ENTER ACTION – Digital Art Now på ARoS, hvor TEKNEs Anne Sophie Witzke og Anne Sophie Løssing har været kuratorer. På SNYK Skive Ny Kunstmuseum åbnede udstillingen NO PLACE TO HIDE, og i den forbindelse blev der afholdt to workshops arrangeret i samarbejde med TEKNE Produktion. Tilbage i Århus afholdt Center for Digital Æstetik-forskning og Center for Digital Urban Living, Aarhus Universitet, konferencen “Sousveillance - The art of inverse surveillance” – en konference om overvågningskunst.

INDHOLDSOVERSIGT

- ENTER ACTION – Digital Art Now
- SOUSVEILLANCE – THE ART OF INVERSE SURVEILLANCE
- NO PLACE TO HIDE
- AFHOLDTE ARRANGEMENTER

ENTER ACTION – Digital Art Now
Nu er det 7 uger siden ENTER ACTION-udstillingen åbnede, og den er blevet taget rigtigt godt imod af publikum og anmeldere. Politiken, Børsen og Århus Stiftstidende har alle givet udstillingen 5 stjerner, og Weekendavisen skriver: “Nogle kunstoplevelser kan være dragende, andre kan rive tæppet væk under én. ENTER ACTION formår at gøre det ene og det andet.”

For et par uger siden fik vi en henvendelse fra Jonas Löwgren, professor ved Institut for Interaction Design, Malmö Universitet. Han spurgte, om vi var interesseret i at publicere artikler om ENTER ACTION-udstillingen skrevet af studerende i faget Criticism. Det sagde vi naturligvis ja til med henblik på at bringe dem i dette nyhedsbrev.

I am listening
By Edda K. Sigurjonsdottir
I ENTERed ACTION, Digital Art Now, the first exhibition in the field of digital art of this scale in Denmark and currently on at ARoS museum of modern art in Arhus and curated by TEKNE. Amongst the talented artists contributing to the exhibition are Ben Rubin (sound designer and media artist) and Mark Hansen (engineer and statistician), Winners of Ars Electronica interactive art prize in 2004 for their “Listening Post” (2001 - 2002), now on display at ENTER ACTION, Digital Art Now at ARoS

Occupied with the idea of hearing conversations of the past by reconstructing elements in the environment, sound designer and media artist Ben Rubin explored the idea of hearing inaudible phenomena in the present. Together with statistician Mark Hansen he has developed “Listening Post”, an installation that translates real time messages typed in thousands of English speaking unrestricted chat rooms and forums to ever-changing soundscapes.

>> Læs resten her.

Classifying interactive art
By Mads Høbye
Enter action is a maze of digital art - some interactive, some serving as critical reflections of society and some only digital like videos. It’s a landscape of a new art trying to find its feet. Using digital as the common denominator hints about the early stage the field is in. Digital as a material would to me be the same as doing an exhibition where acrylic paint is the theme of the exhibition. It’s a broad descriptor only narrowed down with the wordplay "Enter" action a close resemblance to interaction.

By now digital art is still taking its first steps evolving as the artists explore new digital materials and new interaction scenarios. When I was walking through the maze I was trying to categorize what binds these art works together something more and above just the digital aspects. Seeking to find something more specific - more descriptive. I believe we need a language to describe the way we interact with digital pieces of art. I believe this is a part of the process of crystallizing digital and interactive art into clear forms.

>> Læs resten her.

Mærk Værket
Af Jonas Rygaard
Bab, bab, bab, bab .... to piger afprøver installationen Black Cat. Højlydt grinende skubber de rundt med de sorte ballonvæsener. En af udstillingsguiderne nærmer sig og afbryder pigerne ved simpelthen at sige “bab, bab, bab, bab...”. Det virker, pigerne dæmper sig og roen er genoprettet, men grænsen har været overskredet. Jeg tænkte på, hvor heldigt det i grunden var for guiden, at hans noget kryptiske formaning faktisk blev forstået, for en nærmere udspecificering af grænserne mellem acceptabel (ønskværdig) fysisk dialog med værkerne og ikke accepterede former for optræden kunne let blive et særdeles kompliceret projekt.

“Enter Action!”, udstillingens titel er ikke blot deskriptiv; den er en opfordring med store bogstaver til at engagere sig, lade sig rive med, lade sig beruse og opsluges. Det klinger hult at sige at “jeg har set udstillingen”, hvorimod udsagn som “jeg har mærket udstillingen” eller “jeg var en del af udstillingen” forekommer mere passende. Det samme gør sig i øvrigt gældende for min personlige oplevelse af udstillingen, der er velkomponeret og endnu et eksempel på fortrinligheden af Aros’ kælderetage som fleksibelt og udforskende rum for anderledes kunstoplevelser. Institutionen Aros kan med sin bredde bære sådanne eksperimenter uden at det kommer til at fremstå som ensidige udsagn - husets størrelse og den permanente udstilling udgør en flot ramme.

>> Læs resten her.

Move it, Motherfucker!
By Vanessa Carpenter
A criticism of the interactive installation that makes you move: RMR - Run Motherfucker Run by Marnix de Nijs. In his piece, Run Motherfucker Run (RMR), Marnix de Nijs invites the observer to become part of the artwork, to activate the artwork, and to make the observer turned participant, lose their breath.
Entering a dark room, I see a giant (5 X 2 metres) treadmill facing an equally large screen. The screen is flashing the letters "RMR" and the exhibit assistant invites me to climb onboard. Soon, I'm walking quickly, immersed in the world in front of me: a dark parking lot, music pounding in my ears, creating anticipation as I walk faster. Soon I can't help myself, I lose awareness of the exhibit assistant and the people who have gathered to watch me. I'm focusing on the screen ahead, and running, faster and faster, with a sense of recklessness, needing to see what comes next. Suddenly, the screen changes and I'm in the city, continuing my run in darkened city streets. The change jolts me back into 'reality' and I notice people standing around watching me run, I’m aware of my surroundings again and so I slow down and hop off the treadmill, breathless. My legs are strained and my heart is pounding in my chest, I'm breathing so hard I can barely hear my friend comment on the installation. Involving the body in artwork is exhilarating, bringing a sense of playfulness into art "viewing".

>> Læs resten her.

SOUSVEILLANCE – THE ART OF INVERSE SURVEILLANCE
Lars Bo Løfgreen og Tatiana Bazzichelli, der begge er ph.d.-studerende fra Informations- og Medievidenskab, Aarhus Universitet, arrangerede konferencen “Sousveillance - The art of inverse surveillance”, som blev afholdt d. 9. februar. Vi har fået Lars Bo og Tatiana til at skrive om Sousveillance og om selve konferencen.

Af Lars Bo Løfgreen & Tatiana Bazzichelli
With the growing spread of pervasive digital technologies the public urban space has become increasingly open to new forms of both observation and surveillance. In addition to known observational technologies such as cameras and directional microphones, face- and voice recognition, the pervasive technologies offer not only the ability to gather and organise huge amounts of dissimilar data, but as well on grounds of these to predict probable patterns of behaviour.

Ample examples of this trend can be found in the mobile variants of Google Maps, YouTube or Facebook, which through user generated content allows for the social technologies to extend beyond the scope of the screen and all the way to the space and physical context of the urban. These commercial applications are, however, by far the only ones to make use of the pervasive technologies. Urban games, locative art, flashmob art, pervasive games etc. all represent a growing interest in making observational and aesthetic experiments with how we through technology perceive and make use of the urban space itself. Our conference Sousveillance – The Art of Inverse Surveillance (8th-9th of February 2009) was aimed to explore exactly these forms of artistic and critical reflection of the pervasive technologies.

As a concept sousveillance [su??ve?l?ns] aims to critically reflect surveillance as a form of observation. Whereas surveillance quite literally signifies a watching from above, sousveillance inverses the concept to a watching from below in order to both challenge and problematize the surveillance technologies and their effect on individuals (1). Sousveillance can be seen not only as a form of détournement (2), where common practices through unfamiliar use are being brought into question, but also as a way of calling into attention how these increasingly invisible pervasive technologies work. In this regard Sousveillance is as much about critical experiments with new ways of using technology, as it is about creating a framework for a new form of literacy matching the technologies of everyday exposure.

The conference Sousveillance - The Art of Inverse Surveillance aimed to create a platform for sharing and discussing the topic of surveillance, privacy and control of information, analyzing different creative, artistic and political strategies to produce fluid zones of interventions, both in the urban space and on the net. The main focus were networking practices and urban actions that contributed to criticize the concept of surveillance, showing new activists and visionary strategies to move society toward more inclusive modes of production and sharing of knowledge.

The conference on Sousveillance had several outdoor initiatives, managed by international artists and activists. The “Anarchitects” Space Hijackers (UK) and Leipziger Kamera (DE) organized in:Visible Aarhus, a geographic and psychogeographic game exploring surveillance and the surveyed, collectively constructing an inverse radio CCTV broadcast (3). Dmytri Kleiner, a Berlin-based Canadian software developer and cultural producer, created for the event deadSwap, an offline file sharing system, where participants covertly pass a USB stick from one to another. DeadSwap investigates the issues of privacy and control of information: the identity of the other participants is not known by the users, but controlled by local independently operated SMS gateways, creating a network of carefully shared secrets (www.deadswap.net). Mare Tralla, a London-based Estonian media artist and feminist, presented the projects Self-surveillance and Protected (www.tralla.net). In Self-surveillance Tralla ironically takes the act of surveillance and protection of her own body into her own hands. The artist equips herself with portable self-surveillance system, embedded into her clothing, which is made visible by a warning sign on her T-shirt and ironic large flowers housing the cameras. In Protected Tralla continues the almost invisible actions as a series of live easel painting performances, ‘tracking the movements’ of CCTV cameras throughout city spaces. On February the 9th, artists and activists met during a public conference held in the Auditorium 3 of the Aarhus University. Together with the artists mentioned above, other activists, artists and theoreticians were involved in the discussion. Jakob Jakobsen (DK), David Rokeby (CA), Shining (IT), Alexei Shulgin (RU), Manu Luksch (UK), presented their works and reflections during four panel sessions, moderated by Christian U. Andersen, Søren Pold, Tatiana Bazzichelli and Lars Bo Løfgreen (Aarhus University). Many of the reflections on Sousveillance that emerged during the two-days event are summarized in the radio show on sousveillance, broadcasted by Agenda, DR/P1 (listen to the mp3 at: http://www.dr.dk/p1/agenda).

(1) See Steve Mann et al., Sousveillance: Inverting and Using Wearable Computing Devices for Data Cllection in Surveillance Environments, 2002, http://www.surveillance-and-society.org/articles1(3)/sousveillance.pdf
(2) Guy Debord coined the term détournement (which most of the time is translated as “detournement” in English) on the pages of the Lettrist International, hybridizing Cahiers Lautréamont’s concept of plagiat and Bertolt Brecht’s Verfremdungseffekt (estrangement) (cfr. Cramer, 2006). By détournement we mean the act of subverting daily forms of communication – from advertising posters to film images – appropriating oneself of the linguistic sign to create a “semiotic rewriting”, isolating and inserting it in another context, unveiling the fiction of communication to look at reality with different eyes (Bazzichelli, 2008).
(3) See their video of the action.

More information on Sousveillance – The Art of Inverse Surveillance:
[Conference website]
http://www.digitalurbanliving.dk/sousveillance/

[Photos]
http://www.flickr.com/photos/sousveillance_aarhus
http://www.flickr.com/groups/978660@N25/
http://www.flickr.com/photos/monstris/sets/72157613675512442/show/

[Radio program on sousveillance]
http://www.dr.dk/P1/Agenda/Udsendelser/2009/0220195317.htm

NO PLACE TO HIDE
Lørdag den 7. februar åbnede Skive Kunstmuseum dørene for den digitale kunstudstilling “No Place to Hide”. Udstillingen er kurateret af Kassandra Wellendorf og rummer værker af såvel danske som kendte, internationale kunstnere. TEKNE har fået lov til at bringe en forkortet version af Søren Polds tekst fra udstillingens katalog.

Hvem sidder bag skærmen? – Fra overvågning til interfaces
Af Søren Pold
No Place to Hide præsenterer en række kunstnere og værker, der på forskellig måde og med mere eller mindre kritiske undertoner beskæftiger sig med og benytter sig af overvågning. Både kritikken, legen og oplevelsen er vigtig. Jeg vil her begrænse mig til nogle enkelte nedslag blandt de udstillende kunstnere og deres værker med fokus på forholdet mellem overvågning og interfaces.

Mogens Jacobsen er en dansk mediekunstner, der på udstillingen er repræsenteret med et nyt værk, Spillerne, hvor publikum kommanderes rundt af en computer som aktører i et computerspil og overvåget af computeren via ultralydsdetektorer. Spillerne vender på denne måde vrangen ud af computerspillets interface og placerer tilskuerne inde i interfacet. Vi er ikke de suveræne subjekter, der kan interagere og koste rundt med spillets aktører og processer, men det er os, der bliver kommanderet rundt med. Spillerne åbner således vores øjne for, hvordan vi iscenesættes og i stigende grad styres af interfaces – også når vi tror, det er os, der styrer.

Hvor Mogens Jacobsen er optaget af software, interfaces, og hvad der opstår i rummet omkring dem, er Kassandra Wellendorf mere optaget af visuelle aspekter, blik- og kameravinkler. I Public Gaze, udstillet på Skive Kunstmuseum i 2007, udforskes forskellen mellem et direkte og et medieret blik. På gaden og i det offentlige rum er det ofte forbundet med en pinlig intimitet at kigge et fremmed menneske i øjnene, og vi slår hurtigt blikket ned. Man bliver gennem værket i høj grad opmærksom på blikkets betydning og på forskellen mellem et direkte blik og et blik medieret gennem et kamera. Blikket er, samtidig med at det er en sansning af omverdenen, også udadrettet, et udtryk for en intention, men når maskiner og medier ser og overvåger os, kan blikket dels skjules – vi kan ikke altid se om vi overvåges – dels frigøres blikket fra et bestemt og konkret subjekt – vi kan ikke altid se, hvem der overvåger os. Ofte bliver det overvågende blik til en abstrakt funktionalitet, noget der skal sikre sammenhæng, tryghed og relevans i de overvågede rum i både byen og på nettet. På No Place to Hide fortsatte Kassandra sine udforskninger af det overvågende kamera med skjulte performances til åbningen samt via en projektion uden for museet om aftenen. Samtidig er hun kurator af udstillingen, der også rummer spændene værker af bl.a. Anne Mette Ruge, Jacob Tækker, Erik Olofson, Camille Utterback og Shelly Silver. Jeg vil dog slutte med David Rokeby, som har to toneangivende værker med på udstillingen.

David Rokeby er en canadisk installationskunstner, der arbejder med digitale installationer, som har været vist på en lang række internationale festivaler og museer. På No Place to Hide vises lydværket Very Nervous System og den mere visuelle overvågningsinstallation Taken. Very Nervous System er et superfølsomt system, hvor ens bevægelser omsættes til lyd – et følsomt instrument, som både kan spilles med hele kroppen og med en subtil bevægelse af ens lillefinger. Taken består af en stor todelt projektion i et rum, hvor man på den højre skærm ser et ansigt, som er 'tracket' og fanget ind af et automatisk bevægeligt overvågningskamera. Ansigtet, som er en museumsgæst fanget i rummet, forsynes med et tillægsord, der karakteriserer personen, og samtidig viser den venstre skærm et tidskomprimeret, billede, der viser museumsrummet med de gæster, der har været i det i et overlejret billede, hvor de ældste billeder af gæster langsomt fades ud. Taken illustrerer, hvordan vi indfanges visuelt og profileres eller karakteriseres af overvågningsteknologi og interfaces og er på denne måde en kritisk demonstration af aktuel overvågningsteknologi med fokus på både kamera og computer – en slags aktuel pendant til Orwells teleskærm, der kan se dem, der ser den. Men i modsætning til teleskærmen kan vi se, hvordan teknologien ser os. Overvågningen gøres tilgængelig for os og danner baggrund for refleksion, interaktion med skærmen og interaktion mellem museumsgæsterne. Vi kigger selv med bag skærmen. Man spørger for eksempel sig selv, om værkets karakteristik via tillægsordene er rammende, man kan interagere med tidligere versioner af sig selv, og gennem skærmen kan man også interagere med andre i rummet – både dem der er til stede samtidig og dem, der har været der og har sat deres spor på lærredet. Taken viser dermed, hvordan overvågning har udviklet sig til en funktionalitet i vores interfaces og kulturen omkring dem, hvordan overvågningen udover kontrol også skaber rum for interaktion og socialitet. Noget vi både ser på nettet på for eksempel Facebook og i stigende grad oplever i byrummet – ikke kun gennem overvågningskameraer, men også gennem tjenester, hvor overvågningen stiller sig til rådighed for interaktion, socialitet og kultur.

Overvågning er i dag et vilkår, og det private er under pres, og måske skal diskussionen ikke kun handle om, hvordan vi beskytter vores efterhånden illusoriske privathed mod, at vore data og registreringer offentliggøres. Måske skal overvågningen i stedet nogle gange synliggøres og åbnes op til fælles brug, så vi bliver bevidste om, hvem og hvad der lurer bag skærmen og måske selv kan få lov til at bruge de data, der samles? Svarene er ikke lette, men spørgsmålene må stilles – No Place to Hide kan hjælpe med det, og udstillingen er bestemt en udflugt værd.

AFHOLDTE ARRANGEMENTER
Temadag d. 25. februar om Alternativ Markedsføring med involverende storytelling
Der var fuldt hus, da TEKNE havde rykket temadagen ‘Alternativ Markedsføring’ til Filmbyen i Hvidovre. Dagen var krydret med masser af eksempler på forskellige former for digitale markedsføringskampagner og –koncepter, gruppearbejde med fokus på den gode og unikke historie, rundvisning i Filmbyen og networking mm.

Digital Events
Som tidligere nævnt har der været en lang række arrangementer i forlængelse af de to udstillinger og konference. Vi har samlet dem i overskriftsform:

03.02.09
Concert: Lucky Dragons (USA) + Tordenstok (DK), Musikcafeen, Aarhus.

06.02.09
Opening of ENTER ACTION – Digital Art Now, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

07.02.09
Opening of No Place To Hide, SNYK Skive Kunstmuseum.
ToyGenoSonic – city walk with members of Ludic Society, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
ToyGenoSonic– performance with members of Ludic Society, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Artists’ talk ENTER ACTION – Digital Art Now, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

08.02.09
Artist interventions by Dmytri Kleiner (CA/DE), Mare Tralla (UK/EE), Leipziger Kamera (DE) + Space Hijackers (UK), Center for Digital Urban Living.

09.02.09
Conference: Sousveillance - the art of inverse surveillance, Aarhus University. Conference performance: Alexei Shulgin (RU), Goodiepal (DK), Studenterhus Aarhus.

18.02.09
Talk: The Digital Human Being – Body and Identity in Digital Art, ARoS Aarhus Kunstmuseum.

21.02.09
Concert: Plaid (Warp/UK) + Badun (DJ set) + DJ Lemme, Musikcafeen, Aarhus.

25.02.09
Talk: “Visions become real – from 3D-surgery to intelligent footballs at Katrinebjerg” by Director Ole Lehrmann Madsen et al. from the Alexandra Institute, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Concert: DIEM ElekTro, Electronic Music, Students of electronic music at the Royal Academy of Music in Aarhus presented their recent works, The Concert Hall Aarhus.

06.03.09
Concert: Emil De Waal + Spejderrobot, Musikcafeen, Aarhus.

11.03.09
Talk: “Technologies of the Future” by Preben Mejer, ARoS Aarhus Kunstmuseum.
Concert: Bogdan Raczynski (Reflex/Can), Musikcafeen, Aarhus.

NÆSTE NUMMER
TEKNEs næste nyhedsbrev udkommer d. 11.05.09. Hvis du har nogle nyheder eller arrangementer, som det ville være relevant for TEKNE at oplyse om, er du velkommen til at henvende dig til kristian.kramer@alexandra.dk. Deadline d. 27. april.

Mange hilsner fra TEKNE sekretariatet

FAKTA OM TEKNE
TEKNE, som har sekretariat hos Alexandra Instituttet, er et landsdækkende netværk for digital kunst og digitale oplevelser. Det henvender sig til kunstnere, forskere, virksomheder og kulturinstitutioner, der anvender og eksperimenterer med digitale medier i kunstneriske og kreative processer.